En uge inde i forløbet
Nu er der så gået en uge med pillerne. Det må siges at være sandt, at der er bivirkninger. Jeg har slet ikke lidt af nogle slemme, kun tørre læber, hvilket ikke rigtig er noget problem med den læbecreme jeg købte til.
Det kan ikke helt forventes, at det ligefrem bliver bedre de næste 2-3 uger, men jeg overlever vist 
Venstre side 1. uge
Højre side 1. uge
Intro, beslutningen og billeder inden behandling
Jeg havde fået endnu et “udslæt”, hvor aknen viste sig som røde pletter på min hud. Det gik hen og blev et problem for mig for halvandet år siden, hvor jeg blev 16 år gammel. Lige efter sommerferien gik jeg fra at have det, som kan kaldes almindelige pubertetsbumser, til at have noget mere bemærkelsesværdigt og irriterende – både fysisk, men også psykisk. Jeg gik til lægen med problemet allerede efter et halv år, cirka for et år siden. Jeg fik først noget Redap-gel, men det havde ikke den store virkning. Som så mange andre skulle jeg så prøve tetracyclin, hvilket virkede ganske godt, men det holdt ikke længe og jeg havde stadigvæk mine røde pletter. Jeg lavede så en aftale med hudlægen. Jeg skulle tjekkes efter et halvt år, og han var ret sikker på, at de røde pletter ville forsvinde, da de ikke “var så dybt” inde i huden.
Her sidder jeg så, cirka 6 måneder efter han sagde det, med en akne som har ødelagt mit selvværd meget.
En uge forinden dette indlæg havde jeg snakket med lægen, og han fortalte mig lidt om accutin (også kaldet mange andre ting, fx isotretinoin eller accutane, roaccutane osv.), og det hele lød jo vildt godt! Lidt tør hud og sprækkede læber er jo ingenting. Desuden kan en blodprøve eller to ikke være så slem, så jeg gik derfra som en meget glad teenager.
Da jeg kom hjem satte jeg mig ved computeren og søgte lidt på Google. Jeg blev meget forbavset efter kort tid, da jeg hurtigt så, at det var meget skrappe sager, der var tale om. Selvmord, depressioner, tab af hår, leverbetændelse (hepatits), grå stær, tør hud selv efter behandlingen, døde eller misskabte forstre (for gravide kvinder i behandling).
Til min store glæde var dette dog ikke noget der indtræf særlig ofte, og den regulære blodprøvetagning ville være en god måde at holde styr på alt dette, da den kunne vise eventuelle problemer. Jeg fik overbevist mig selv om, at dette var noget, jeg blev nødt til at gøre, efter at have læst om andres erfaringer med det, og det indtræffer virkelig sjældent – men det var stadigvæk meget skræmmende.
Min mor virkede selvfølgelig meget urolig for mig, og prøvede at tale mig fra det. “Det går væk med tiden” – “Jeg har set meget værre” – “Prøv endnu en behandling med de piller du tog før”, men et eller andet sted havde jeg allerede besluttet mig.
I dag gik jeg så ind på apoteket, hvor jeg lidt nervøs gik hen og opgav mit CPR-nummer, hvorefter apotekeren kom med en pakke, hvori der var 50 kapsler med en koncentration af isotretinoin svarende til 20 mg. Lige inden jeg betalte, kom jeg i tanke om, at jeg nok hellere måtte få en slags læbepomade med og noget fugtighedscrem, da jeg vidste, det ville blive nødvendigt. Hun kom med nogle produkter, som La Rocha, isotretinoinens skaber, også havde fremstillet. De var specielt beregnet til brug under aknebehandling. Dem købte jeg så.
Her sidder jeg så. Klar. Venter på i morgen, hvor jeg skal tage den første pille.
Venstre side. Inden behandlingen.
Højre side. Inden behandlingen.
